torsdag den 19. juni 2014

Hagesmæk af voksdug

Har i lang tid haft lige i underkanten af hagesmækker. Så de blev flittigt skyllet op og hængt til tørre så de kunne genbruges. I går lavede jeg så denne hagesmæk. Tog en af de andre og tegnede formen af. Derefter syede jeg kantbånd på, som også fungerer som bindebånd. Den er helt vildt nem at skylle op og tørrer hurtigt, så den kan genbruges et par gange inden den skal til vask. Og det er guld værd herhjemme, for madsituationen er et cirkus. Lillepigen vil selv, skal mærke på alt, smide på gulvet og prøve at putte i munden. Når man endnu ikke mestrer pincetgrebet, så bliver det altså et svineri. Anyways, skal helt sikkert have mig nogle flere af denne type hagesmækker!