onsdag den 21. maj 2014

Første symaskineprojekt - puder

Så har jeg syet to pudebetræk - med pipingkant! Jeg er såå stolt! I sidste uge købte jeg en symaskine og jeg er bare så glad for den. Jeg har tidligere kun prøvet min mors, som er 30 år gammel. Det er en fin maskine og jeg tænkte at der nok ikke ville være så stor forskel. Men det er der! Nøj min syr godt og den kan alle mulige seje ting. Uuh nu skal jeg rigtig i gang. Næste projekt er en sengerand og hynder til tripp trapp stolen. Hmm... har efterhånden en del projekter i gang. Får en ide, så går jeg i gang, men så får jeg en ny ide og vil hellere lave det og sådan fortsætter det. Min kæreste har egentlig forbudt mig at gå i gang med noget nyt før noget andet er færdigt... noget med at det roder ;-) Men nu er puderne i det mindste færdige!



Stoffet er fra Stof og Stil. Det samme er pipingkanten. De er syet med sådan en overlapsåbning, med ca. 15 cm overlap. De skal bruges til børneværelse to be, hvor jeg vil lave sådan en lille læse-hygge-pude krog. 

mandag den 19. maj 2014

Barnevognskæde

Jeg har været i gang med at lave en barnevognskæde af hæklede dyr på en snor. På snoren skulle der være filtkugler. Jeg har brugt opskrifter fra Maja Hansens "Flere hæklede dyr". De er blevet sååå fine, men de er desværre blevet lidt for store synes jeg. I stedet lavede jeg så en lille vimpelrække med vimpler hæklet i stangmasker. Jeg har fundet opskriften her. Den er også blevet super sød og så tænker jeg på at lave en form for uro med dyrerne i stedet.




lørdag den 3. maj 2014

Vattæppe

Jeg må have en symaskine! Har lige købt det her fine tæppe fra Moster K. Sådan et vil jeg også lave. Det jeg har købt er i børnestørrelse og perfekt til at ligge på, med små sansebånd. Jeg vil nok lave et større et, mere til at putte sig under eller til tage med på picnic. Så skal jeg bare liiige finde ud af hvad man skal gå efter med sådan et apparat. Mon ikke de kan findes brugt?
Nåh ja, hun havde også lavet sådan nogle små sansepuder og klude. Vildt god ide og de var bare så fine.